BLOG - L = BOG!

Denne BLOG går nu på PP-pension, og genopstår som BOG i efteråret 2008.

Gitte Jørgensen fylder bogen op med bogstaver, og undertegnede har rollen som grafiker på bogen -

og hvis ikke det er almindelig kendt ude i det ganske land, skal jeg hermed gøre opmærksom på, at dét at være grafiker nu om stunder, kræver sin quinde: man skal kunne klatre i træer og fotografere sig selv samtidig med at man har en kaffekande på hovedet. OG bearbejde det altsammen bagefter i Photoshop ved at køre det igennem et særligt Pippi-filter.

Desuden skal man kunne designe en helt ny skrifttype - emnet "Pippi Power" kræver simpelthen sine egne bogstaver i et antal sådan cirkus som på kinesisk.

Derudover skal en grafiker rette korrekturlæsernes rettelser og genindføre passende Freudianske slip's og fejl & mangler. Samt sørge for at siderne i bogen vender helt rigtigt forkert, og at bogen får den perfekte tykkelse fordi:

REKLAME: Hvis du ønsker mere skævhed i dit liv - den dér slags skævhed, der ikke er SÅ skæv, at man vælter, men tilpas skæv til at gøre livet sjovere - SÅ KØB "Pippi Power", når den udkommer til efteråret.

Én ting er sikkert - den vil blive årets bestseller inden for nakkestøtter til stjernekiggeri. Og hvis du stiller dig på den, kommer du en lille smule tættere på månen :-)

ZeeUzoon

PP-piller der værker og virker

Jeg vågnede fuldstændigt radbrækket op her til morgen og var gul og grøn og blå og pink over hele kroppen og havde ikke lukket et øje.

Jeg skulle lige til at række ud efter glasset med PP-piller, da jeg opdagede at hele miseren faktisk skyldtes, at jeg havde LIGGET oven på 1 PP-pille (foruden de sædvanlige 20-30 edderdunsdyner, en forloren arm og 2 kinesere) - så watch out out there! De er kraftfulde de PP-piller - både indvortes og udvortes!

Jeg var ellers lige så glad over, at der endelig var kommet en pille FOR og IMOD ALT undtagen vand i knæet. Men så let går det åbenbart ikke. Medusinen skal opbevares utilgængeligt for voxne og bør indtages udvortes, med omtanke, i afmålte doser og med et stort grin.

Så skulle der være en chance for at ihvertfald ens storetå bliver fyldt med Pippi Power.
Og det er ganske vist.

Om 2 forlorne fødder, 1 ditto arm samt et par træben

Da Pippi købte en forloren arm på side 83, var der som altid en GOD grund til det:

Man ved aldrig, hvornår man kan få brug for en ekstra arm, og det er under alle omstændigheder umådeligt praktisk at have 3 arme.

Det var sådan cirkus samme motivation, der fik mig til at købe et sæt forlorne fødder i Beijing Lufthavn for et par år siden.

Og ligesom Pippi havde jeg store problemer med at forklare damen i butikken, hvad det var, jeg ville have - i mit tilfælde skulle jeg forklare på mit lettere rustne kinesiske, at det var FØDDERNE og IKKE sandalerne (der sad på) jeg ville købe.

Jeg har siden haft stor glæde af at have mange fødder at stå & gå på og ikke mindst falde over: 2 biologiske, 2 forlorne af plastic og 2 træben. Man kan aldrig få for mange!

Trods min forudseenhed stod arme jeg alligevel her forleden i den forlegne situation, at jeg lige præcist manglede EN FORLOREN ARM (never underestimate the Pippi Bible!).

Jeg skulle udstille nogle af mine Håndkøbsmalerier til et CSR-arrangement i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og det siger sig selv, at håndkøbsmalerier kun kan udstilles i en hånd og ikke på en væg.

Hekla foreslog straks, at jeg henvendte mig på Designeriet, hvor de efter sigende skulle ligge inde med både kunstige arme og hænder.

Jeg endte med at klare mig uden - men læren er og bliver: Pippi rules! Sørg altid for at ligge inde med en ekstra forloren arm!

A(r)men!

Oh! Lykken er at være Tingfinder - eller at blive fundet!

Verden er fuld af ting, der kun venter på at blive fundet - og gerne af en rigtig Tingfinder.

Og er der noget skønnere end at ankomme til en øde ø i Bountyland og finde en hel strand fuld af - hvad andre ville kalde affald - men med Pippiske Tingfinderbriller bliver til et eldorado af guldklumper.

Hurrahhh!

Når fantasi bliver til virkelighed

Sidste nyt fra Kurrekurredutøen (ja - den findes faktisk IRL !! - klik selv og se)

PP > X (er hermed bevist ved lidt simpel PPluttifikation!)

Altså hvorfor er det nu lige, at alle er parate til at klippe tæer og hæle og falde over arme og ben for at opnå prædikatet:
X-faktor????

Helt ærligt - man behøver da ikke at være et matematisk geni for at PPluttifisere en smule og nå frem til et meget sigende resultat:

GIVET ER:

Og nu kommer PPlttufikationen (hold nu ørerne stive og nogenlunde fri for ørevox):

Det er hermed tydeligt bevist at:
hvilket på godt Gammelt Dansk vil sige:

At PP-FAKTOREN er STØRRRRRE end X-faktoren -

OG:

Der er INGEN ANDRE der bestemmer og dømmer om man har PP-faktor:

DET GØR MAN SELV!!!

(regn selv efter :-))

PPower Shopping!

Kaffetårstræklatring - en PP-disciplin!

Dagen idag er gået med at træne en meget vigtig Pippi Power disciplin: Træklatring. OG kaffedrikning. I samme seance. Og aftenen er gået med at kigge på træklatrere fra hele verden:

Klik HER for at se noget så Upippisk som en mand, der klatrer helt til tops og ned igen i ikke mindre end verdens højeste træ UDEN at drikke een eneste tår kaffe undervejs!! Har man set magen!

Face to Face med Pippi!

HURRA! Jeg har fået mig en ny ven på:


Hun er vist ved at bage pandekager -

Vil du med på besøg, så klik her:

INVITATION tel sælskab.

Spørgsmålet er:

Hvor mange kan vi sidde på skødet af hinanden i den BEDSTE lænestol? :-)

Prøv Pippitox-kuren!

Annonce:

FRUE! Føler De Dem trist? Føler De Dem indhyllet i mørke? Føler De, at Deres liv er blevet meningsløst - kort sagt føler De, at livet er blevet for SURT?

Så PRØV Pippitox-kuren!!

Forfølg Deres hedeste drømme og GÅ efter det SØDE liv.
De vil ikke fortryde det:

Kys, kys her fra Deres udsendtes

"Home Sweet Home"

.... og godt NYT år. Go for it!

Hvordan mon det nye år vil tegne sig - med eller uden fregner?

Skal man forsøge at skabe sin egen virkelighed, som det er så populært at gøre for tiden?

For mit eget vedkommende kan jeg kun konstatere, at min skaben ofte bliver mere til skaberi end til egentlig skaben og under alle omstændigheder temmelig forudsigelig.

Desuden hører jeg til de dovent anlagte - jeg vil hellere overlade al skaberiet til Guderne, og så selv bruge min sparsomme energi på at vandre ad ukendte, snoede stier gennem mærkeligt vildnis uden anden vejviser end min næse og visheden om, at jeg før eller siden falder over mine egne ben og lander i en spunk.

I disse dage læser jeg Om at vandre af Henry David Thoreau - en lille perle af et essay, der blev skabt for 150 år siden før industrialiseringen og informationssamfundet florerede for alvor, men som med nærmest profetisk visdom er en fortaler for værdien af det ikke-menneskeskabte og ukultiverede land samt for at vandre som en eventyrer - altid ad ukendte stier i ukendt land.

Den hylder den vilde natur i såvel vores sind som i landskabet (eller rettere det ikke-skabte-land). En hyldest, der vel først for alvor bliver aktuel, når balancen er forvredet til fordel for det tæmmede og kultiverede i vores sind og landskab.

Så tak til ham og Pippi og alle andre anarkister, der minder os om at værne om "the Wild Thing"!

(mere om dette emne på who cares' blog)

Godt NYT (h)år til alle derude!!

Glædelig Jul

Håber min hilsen når frem her fra Kukkelureøen.

Er der et liv efter de 6?

Nu hvor det er det blevet mere mulmt og mørkt i det mørke nord, kan vi tillade os at løsne grimasserne en smule og stille ustillelige spørgsmål i visheden om at frk. Prusseluski er gået i seng (med hænder og hårnåle over dynen).

Findes der et 6liv efter Pippi eller en 9i99i efter de sexten?
Eller er der tale om en And - eller en Tintin?

Skal man digte videre, hvad der hændte, da Pippi blev sexten og derover, må man ty til den udvidede del af sin Pipphisi og spørge sig selv (og andre):
Hvordan ville Pippis liv se ud - hvordan ville hun leve med mus og med mænd og med sure sokker og opvask?
Ville det være 1 (sø)mand i hver havn, 1 (land)mand til låns, 2 på taget og 1 med fødderne i fodenden?
Eller 0 (skriver "nil") = ingen mænd.
Dvs. I am happy as I am eller jeg er mere til rustne søm, kvinder, heste eller bare at blive ladt i fred.

Den person i levende live, der minder mig mest om en voxen pippi, som jeg kunne forestille mig hende, er den engelske kunstner Tracey Emin.

Hun gjorde et uudsletteligt indtryk på mig, da hun i sin tid havde sit eget museum i London med navnet: "Tracey Emin Museum".
Forestil dig at lave et museum med blinkende neonlys på facaden hvorpå der står DIT navn og "museum" bagefter!!! - HUN gjorde det!

Museet bestod af et lille rum plus et endnu mindre baglokale, og her kunne man komme og hænge ud og opleve hendes værker, der tog udgangspunkt i hendes private liv, bl.a. et telt, hvori alle navnene på de 98 hun havde "slept with" var broderet på indersiden ( der blev ikke skelnet mellem gode venner, sexpartnere, hunde, babyer, onkler og arvetanter etc.). Hun havde også lavet en stak kort med spørgsmål som publikum* skulle trække, hvorefter hun ville svare.

(* "publikum" er måske så meget sagt - det var før hun blev berømt - så publikum bestod af 4-5 forkølede art freaks).

På kortene stod spørgsmål a la: "Hvem var nr. xx du sov med?"
Da hun trak spørgsmålet om nr. 24 fortalte hun om dengang hun skulle kysse en ung mand RIGTIGT som 14-årig og hvor nervøs hun var, for hun havde kort forinden fået sin første delprotese - ja - et GEBIS - og var bange for, at fyren bemærkede det og ikke brød sig om det.
Mens hun fortalte historien, klikkede hun lige gebisset af med tungen og fremviste såvel dette som hendes delvist tandløse mund.
Vi tilhørere tabte både underkæbe og briller og måtte tage hatten af for sådan en gestus.

Det kan i mine øjne næsten ikke være mere Pippisk at stå frem med sådan en cocktail af fejl og mangler og pral og overdrivelser ABSOLUT uden hæmninger og med en selvfølgelig selvtillid bøjet i neon.

Tracey har også været opstillet til Turner Prize, hvor hun udstillede sin dobbeltseng som den var på Tate - inklusive tomme vodkaflasker på gulvet langs sengekanten, bremsestribede underbukser og sæd- og menstruationsplettede lagner.

Ved en anden Turnerprize event var hun medkommentator i en paneldiskussion bestående af overvejende neo-dekonstruktivistiske postmodernistiske kunstteoretikere.
Her havde hun vist indtaget mere end en halv flaske rom, da hun "dansede på en flok halvdøde mænds teorier" for afslutningsvis at vakle ud af studiet med et : "I wanna go home to my Mum".

PS. hvis ovenstående blogindlæg har ødelagt dit ellers uplettede indre billede af Pippi og du ikke ønsker det således - da læs skyndsomst baglæns tilbage til det punkt, lige før du begyndte at læse.

Så skulle det kogte æg blive råt, og alt være godt igen.

Jule-ryk-ind

Her tæt mod Jul er det om at slå øjne og ører ud.

Ellers kan man nemt overse de små tegn, der viser at alskens mærkelige eksistenser midlertidigt er flyttet ind.

Og det ville være synd - for man bliver faktisk i vældigt godt humør af at fornemme deres tilstedeværelse.

Parade

Endelig Livstegn!!

...fra Kurrekurredutøen?

Hvis du vil svare på dette indlæg, skriv da venligst et lille brev, put det i en (champagne) flaske og smid flasken i Gentofte Sø - eller hvis du er i dit grønne hjørne - i Brugsens "returflasker".

Og vent på svar in a mailbox near you soon....

Kåm til kaffe kloggen 2

Skrubskrubberubskrubskrirumskrub

Gulve skal jo skrubbes en gang imellem, og der er mange måder at gøre det på.

Her i Norden er de fleste bekendt med Pippi-metoden, men da jeg fremviste ovenstående performance-video i London i de glade sen-halvfemsere, var der ikke et øje, der kendte Pippi (og det tror jeg stadig er tilfældet blandt ægte anglesaxere).

Reaktionerne spændte derfor fra "WOW - kan man også gøre sådan?" til feministiske kvababbelser a la: " Aha! Det handler altså om at få kvinderne tilbage i køkkenet under dække af, at de skal have det sjovt".

Eller som min elderly nabo bekymrede sig om med en dyb rynke i panden: "Hvem tørrede egentlig gulvet op bagefter?"

Altsamment skudt forbi - synes man - når man er én af de heldige, der er opvoxet nordøst for halvtresenstyvende breddegrad - vi ved nemlig at det handler om how to do it THE Pippi Longstocking Way

Endnu engang må jeg takke de kære Bazaar-drenge for at levere den absolut bedste skrubbemusik - tak!!!!

PS! Når man går ind på Youtube og søger under "scrubbing" er der ingen ende på alle de videoer, der har fokus på dette dybt seriØse emne. Tilsyneladende er det noget, der optager mange over den ganske verden!?!

Nogen foretrækker den "almindelige" askepotmåde.

Andre "the stripper-way".

Idag betaler jeg mig fra det (vel vidende at jeg også går glip af noget :-))

Og hvad med dig?

Søndagsopskrift på PP

Balancegangen mellem frygt og bævren

Hver dag prøver man at finde den røde tråd og lykkes det, må man ofte konstatere at ens knæ ryster i utakt, når man forsøger at balancere på den.
Da er der kun ét at gøre:
eller rettere SIGE:
"Arme fremad STRÆÆÆK! Et, TOOO!"
Og lykkes det ikke at få knæene til at lystre, må man tage jokeren i brug:
"Til GEVÆÆÆÆÆR!"

Altsammen udførligt beskrevet på side 105, hvor Pippi skal til fint dameselskab og er GENERT. Og det forstår man godt, for selskab kan hurtigt blive til arrigskab, når gæsten vover at indtage den bedste lænestol.

Men faktisk er det ikke retfærdigt, for hele tiden har man i virkeligheden kun kæmpet med sin egen indre djævelskab: ANGST og BÆVREN
for:
- at falde forover
- at falde bagover
- at falde udenfor
- at falde næsegrus
- at falde ved siden af
- at falde på halen
eller absolut værst:
- at falde i ét (med tapetet)

Og da er det jo en lise, at man har side 105 at falde tilbage på.
Her er simpelthen opskriften på, hvordan man får modet til at gå på scenen:
med et "Afdeling HOLDT!" får man sin frygt og bævren nogenlunde under kontrol og kan marchere direkte ind og tømme flødekanden.

Tak til BAZAAR for absolute perfect music: "Ongo Bongo for den kræsne gane" fra Bazaar Live. Uhmmm!

Prik prik prik ...

Det er en lidelse IKKE at lide af fregner.

Derfor er der kun ét at gøre: prik prik prik ...