Glædelig Jul

Håber min hilsen når frem her fra Kukkelureøen.

Er der et liv efter de 6?

Nu hvor det er det blevet mere mulmt og mørkt i det mørke nord, kan vi tillade os at løsne grimasserne en smule og stille ustillelige spørgsmål i visheden om at frk. Prusseluski er gået i seng (med hænder og hårnåle over dynen).

Findes der et 6liv efter Pippi eller en 9i99i efter de sexten?
Eller er der tale om en And - eller en Tintin?

Skal man digte videre, hvad der hændte, da Pippi blev sexten og derover, må man ty til den udvidede del af sin Pipphisi og spørge sig selv (og andre):
Hvordan ville Pippis liv se ud - hvordan ville hun leve med mus og med mænd og med sure sokker og opvask?
Ville det være 1 (sø)mand i hver havn, 1 (land)mand til låns, 2 på taget og 1 med fødderne i fodenden?
Eller 0 (skriver "nil") = ingen mænd.
Dvs. I am happy as I am eller jeg er mere til rustne søm, kvinder, heste eller bare at blive ladt i fred.

Den person i levende live, der minder mig mest om en voxen pippi, som jeg kunne forestille mig hende, er den engelske kunstner Tracey Emin.

Hun gjorde et uudsletteligt indtryk på mig, da hun i sin tid havde sit eget museum i London med navnet: "Tracey Emin Museum".
Forestil dig at lave et museum med blinkende neonlys på facaden hvorpå der står DIT navn og "museum" bagefter!!! - HUN gjorde det!

Museet bestod af et lille rum plus et endnu mindre baglokale, og her kunne man komme og hænge ud og opleve hendes værker, der tog udgangspunkt i hendes private liv, bl.a. et telt, hvori alle navnene på de 98 hun havde "slept with" var broderet på indersiden ( der blev ikke skelnet mellem gode venner, sexpartnere, hunde, babyer, onkler og arvetanter etc.). Hun havde også lavet en stak kort med spørgsmål som publikum* skulle trække, hvorefter hun ville svare.

(* "publikum" er måske så meget sagt - det var før hun blev berømt - så publikum bestod af 4-5 forkølede art freaks).

På kortene stod spørgsmål a la: "Hvem var nr. xx du sov med?"
Da hun trak spørgsmålet om nr. 24 fortalte hun om dengang hun skulle kysse en ung mand RIGTIGT som 14-årig og hvor nervøs hun var, for hun havde kort forinden fået sin første delprotese - ja - et GEBIS - og var bange for, at fyren bemærkede det og ikke brød sig om det.
Mens hun fortalte historien, klikkede hun lige gebisset af med tungen og fremviste såvel dette som hendes delvist tandløse mund.
Vi tilhørere tabte både underkæbe og briller og måtte tage hatten af for sådan en gestus.

Det kan i mine øjne næsten ikke være mere Pippisk at stå frem med sådan en cocktail af fejl og mangler og pral og overdrivelser ABSOLUT uden hæmninger og med en selvfølgelig selvtillid bøjet i neon.

Tracey har også været opstillet til Turner Prize, hvor hun udstillede sin dobbeltseng som den var på Tate - inklusive tomme vodkaflasker på gulvet langs sengekanten, bremsestribede underbukser og sæd- og menstruationsplettede lagner.

Ved en anden Turnerprize event var hun medkommentator i en paneldiskussion bestående af overvejende neo-dekonstruktivistiske postmodernistiske kunstteoretikere.
Her havde hun vist indtaget mere end en halv flaske rom, da hun "dansede på en flok halvdøde mænds teorier" for afslutningsvis at vakle ud af studiet med et : "I wanna go home to my Mum".

PS. hvis ovenstående blogindlæg har ødelagt dit ellers uplettede indre billede af Pippi og du ikke ønsker det således - da læs skyndsomst baglæns tilbage til det punkt, lige før du begyndte at læse.

Så skulle det kogte æg blive råt, og alt være godt igen.

Jule-ryk-ind

Her tæt mod Jul er det om at slå øjne og ører ud.

Ellers kan man nemt overse de små tegn, der viser at alskens mærkelige eksistenser midlertidigt er flyttet ind.

Og det ville være synd - for man bliver faktisk i vældigt godt humør af at fornemme deres tilstedeværelse.

Parade

Endelig Livstegn!!

...fra Kurrekurredutøen?

Hvis du vil svare på dette indlæg, skriv da venligst et lille brev, put det i en (champagne) flaske og smid flasken i Gentofte Sø - eller hvis du er i dit grønne hjørne - i Brugsens "returflasker".

Og vent på svar in a mailbox near you soon....

Kåm til kaffe kloggen 2

Skrubskrubberubskrubskrirumskrub

Gulve skal jo skrubbes en gang imellem, og der er mange måder at gøre det på.

Her i Norden er de fleste bekendt med Pippi-metoden, men da jeg fremviste ovenstående performance-video i London i de glade sen-halvfemsere, var der ikke et øje, der kendte Pippi (og det tror jeg stadig er tilfældet blandt ægte anglesaxere).

Reaktionerne spændte derfor fra "WOW - kan man også gøre sådan?" til feministiske kvababbelser a la: " Aha! Det handler altså om at få kvinderne tilbage i køkkenet under dække af, at de skal have det sjovt".

Eller som min elderly nabo bekymrede sig om med en dyb rynke i panden: "Hvem tørrede egentlig gulvet op bagefter?"

Altsamment skudt forbi - synes man - når man er én af de heldige, der er opvoxet nordøst for halvtresenstyvende breddegrad - vi ved nemlig at det handler om how to do it THE Pippi Longstocking Way

Endnu engang må jeg takke de kære Bazaar-drenge for at levere den absolut bedste skrubbemusik - tak!!!!

PS! Når man går ind på Youtube og søger under "scrubbing" er der ingen ende på alle de videoer, der har fokus på dette dybt seriØse emne. Tilsyneladende er det noget, der optager mange over den ganske verden!?!

Nogen foretrækker den "almindelige" askepotmåde.

Andre "the stripper-way".

Idag betaler jeg mig fra det (vel vidende at jeg også går glip af noget :-))

Og hvad med dig?

Søndagsopskrift på PP

Balancegangen mellem frygt og bævren

Hver dag prøver man at finde den røde tråd og lykkes det, må man ofte konstatere at ens knæ ryster i utakt, når man forsøger at balancere på den.
Da er der kun ét at gøre:
eller rettere SIGE:
"Arme fremad STRÆÆÆK! Et, TOOO!"
Og lykkes det ikke at få knæene til at lystre, må man tage jokeren i brug:
"Til GEVÆÆÆÆÆR!"

Altsammen udførligt beskrevet på side 105, hvor Pippi skal til fint dameselskab og er GENERT. Og det forstår man godt, for selskab kan hurtigt blive til arrigskab, når gæsten vover at indtage den bedste lænestol.

Men faktisk er det ikke retfærdigt, for hele tiden har man i virkeligheden kun kæmpet med sin egen indre djævelskab: ANGST og BÆVREN
for:
- at falde forover
- at falde bagover
- at falde udenfor
- at falde næsegrus
- at falde ved siden af
- at falde på halen
eller absolut værst:
- at falde i ét (med tapetet)

Og da er det jo en lise, at man har side 105 at falde tilbage på.
Her er simpelthen opskriften på, hvordan man får modet til at gå på scenen:
med et "Afdeling HOLDT!" får man sin frygt og bævren nogenlunde under kontrol og kan marchere direkte ind og tømme flødekanden.

Tak til BAZAAR for absolute perfect music: "Ongo Bongo for den kræsne gane" fra Bazaar Live. Uhmmm!

Prik prik prik ...

Det er en lidelse IKKE at lide af fregner.

Derfor er der kun ét at gøre: prik prik prik ...

Good day from Belgian Congo

Good day! May I introduce myself:

My name is Mrs. Professor Doctor Prusseluski Pippilisky Hansen.

I am born and bred in my beloved Belgian Congo.

I make my entry here on this blog for one reasån only: I am very sorry - but I have to correct Pippi Longstocking. It is N-O-T true that people from Belgian Congo tell fibs all day long.

As a matter of fact: we speak the truth and NOTHING but the truth all day and everyday and we begin at 7 in the morning and keep it up until sunset.

Thank you very much for listening. And may God forgive Pippi.

I think she has been a little too long in Europe. But I think that we can still be friends.

En sang (og lidt) om mænds forhold til Pippi

Lige NU danser mine tæer og mine fingre på skrivebordet, mens mit gebis klaprer i takt til en herlig Youtube-video kreeret af en fyr, der hedder Traumton.
Klik HER hvis du vil lytte og ikke mindst se med.

Kan du ikke få nok, så er der også et helt mandekor, der hylder Pippi.
Verden er åbenbart fuld af mænd, der også har brug for Pippi som rollemodel.

Og det skal være dem vel undt - kvinder er stærke - og i ligestillingens navn vil mændene selvfølgelig også være the strongest fucking girl in town!
Go for it!

Pippimize me!

Angående Pippi Power: kan man ikke finde, så må man låne eller selv skabe.

F.eks. ændre et par detaljer her og der i sin garderobe (de kalder det vist customizing ude i byen).

Man kan også få trykt noget trash på sit tøj. Der er mange muligheder.

Og har man ikke en abe selv, må man låne naboens papegøje, når man står og skal til fint selskab og mangler en PIPisk hat.

Her kommer nogle af mine Pippimizeringer gennem tiden:

Linda Arbjørn har skabt nedenfor viste Pippi-Laila.

Som Linda skriver: "Det er et billede af Laila i hendes undertøj og et billede af Laila i sin første kjole hun fik, fordi jeg var god til at tale i telefon den dag. Hun har 2 sæt tøj til gode, fordi jeg har været god til andre ting. Laila skal minde mig om, at jeg er sej, for Laila er typen, der ikke tager sig af hvad andre tænker. Hun er smuk, hun er god til alt, eller det synes hun selv, så hun har det dejligt :-)"

Skønt!! siger jeg bare - lad os få nogle flere Lailaer.

Afslutningsvis vil jeg afsløre at mit nuværende Pippi Power Outfit ser ud som herunder.
Nogle gange må man nemlig vælge, om man vil se lidt speciel ud og så opføre sig nogenlunde normalt - eller om man vil se aldeles normal ud og dermed være i stand til i al ubemærkethed at liste rundt og eksperimentere med at lave MÆRKELIGE TING.

Jeg sætter mit HÅR som jeg vil !

På Hårfilosofiafdelingen, University of Pippilipsky, har man længe pippilifiseret over, hvad mon der HELT præcist skete hvis såfremtifald at ....

Pippi blev voxen - eller bare teenager - OG tog hårdutterne UD!

Personligt aner jeg det virkelig ikke

(jeg gik på en anden afdeling),

(pipskilov)

men én ting ved jeg:

Jeg har altid drømt om at have den der slags

HIGH HAIR,

som giver anledning til følgende kommentarer (smidt i nakken fra bageste række i biografen, mens man selv slænger sig på første):

"Kan vi lige få det der hår ned!"

OG

SÅ ER DET,

at jeg vender mig om

- VENLIGT -

men bestemt,

og siger:

-

for ALT er et spørgsmål om STIL.

Yep!

Hvad ville du gøre hvis DU var (en) Pippi idag?

.

Ingenting er Alting

Der er mange måder at være iværksætter på.

Nogle gange er det de tilsyneladende små ting, der tæller - idag vælger jeg foreløbig at blive under dynen og vrikke lidt med tæerne i ny og næ - imens jeg planlægger nutiden i min nyanskafne The Non-Planner-Diary.

At være eller ikke være pausoman, that's the

....answer.

PS!! Man behøver ikke at kede sig, mens man ligger der under dynen med sine vrikkende tæer - jeg sagde IKKE bedtime men SHOWTIME!

Jeg vælger selv min skostørrelse

- og jeg vælger selv, om jeg vil gå forlæns, sidelæns eller baglæns - på hænder eller fødder.
Og jeg vælger selv, hvilke ord jeg vil sende ud, og hvilke ord jeg vil tage ind.

- ja jeg gør - som jeg kan gnaske i mig, mens jeg ser frem til et indlæg fra ugens gæstePippibloggerskribent!

Hvorfor ikke?

Pippi er som sendt fra himlen til alle os, der kommer fra de kolde lande, hvor man overholder reglerne og bruger en stor del af vores tid på at vente på, der bliver grønt.

I don't like control, som Henriette skriver på sit Pippi-blogindlæg.

Selvfølgelig skal vi da have regler men jeg synes faktisk man godt kan gøre det til en (u)vane jævnligt at spørge sig selv: hvorfor IKKE?

F.eks. hvorfor er det nu egentlig, at man IKKE må hoppe i sofaer og stole? Kan man ikke få et fyldestgørende, ved dobbeltblindforsøg statistisk signifikant, veldokumenteret svar (fra sig selv eller andre), er der ingen grund til IKKE at kaste sig ud i f.eks. disciplinen at hoppe i sofaer.

Bernhard Blume udøver disciplinen med sin gamle mor

og det samme gør min mor og datter - er I flere derude der er i træning?

Kunsten at finde sin PP

Det er ikke altid let at finde sin PIPPI POWER - ikke mindst fordi den ofte kan være svær at genkende.
Her til morgen måtte jeg lede længe, inden jeg endelig fandt den -- den havde forsøgt at gemme sig i min højre knæhase.
Hvor sidder DIN Pippi POWER idag, og hvordan ser den ud?