Er der et liv efter de 6?

Nu hvor det er det blevet mere mulmt og mørkt i det mørke nord, kan vi tillade os at løsne grimasserne en smule og stille ustillelige spørgsmål i visheden om at frk. Prusseluski er gået i seng (med hænder og hårnåle over dynen).

Findes der et 6liv efter Pippi eller en 9i99i efter de sexten?
Eller er der tale om en And - eller en Tintin?

Skal man digte videre, hvad der hændte, da Pippi blev sexten og derover, må man ty til den udvidede del af sin Pipphisi og spørge sig selv (og andre):
Hvordan ville Pippis liv se ud - hvordan ville hun leve med mus og med mænd og med sure sokker og opvask?
Ville det være 1 (sø)mand i hver havn, 1 (land)mand til låns, 2 på taget og 1 med fødderne i fodenden?
Eller 0 (skriver "nil") = ingen mænd.
Dvs. I am happy as I am eller jeg er mere til rustne søm, kvinder, heste eller bare at blive ladt i fred.

Den person i levende live, der minder mig mest om en voxen pippi, som jeg kunne forestille mig hende, er den engelske kunstner Tracey Emin.

Hun gjorde et uudsletteligt indtryk på mig, da hun i sin tid havde sit eget museum i London med navnet: "Tracey Emin Museum".
Forestil dig at lave et museum med blinkende neonlys på facaden hvorpå der står DIT navn og "museum" bagefter!!! - HUN gjorde det!

Museet bestod af et lille rum plus et endnu mindre baglokale, og her kunne man komme og hænge ud og opleve hendes værker, der tog udgangspunkt i hendes private liv, bl.a. et telt, hvori alle navnene på de 98 hun havde "slept with" var broderet på indersiden ( der blev ikke skelnet mellem gode venner, sexpartnere, hunde, babyer, onkler og arvetanter etc.). Hun havde også lavet en stak kort med spørgsmål som publikum* skulle trække, hvorefter hun ville svare.

(* "publikum" er måske så meget sagt - det var før hun blev berømt - så publikum bestod af 4-5 forkølede art freaks).

På kortene stod spørgsmål a la: "Hvem var nr. xx du sov med?"
Da hun trak spørgsmålet om nr. 24 fortalte hun om dengang hun skulle kysse en ung mand RIGTIGT som 14-årig og hvor nervøs hun var, for hun havde kort forinden fået sin første delprotese - ja - et GEBIS - og var bange for, at fyren bemærkede det og ikke brød sig om det.
Mens hun fortalte historien, klikkede hun lige gebisset af med tungen og fremviste såvel dette som hendes delvist tandløse mund.
Vi tilhørere tabte både underkæbe og briller og måtte tage hatten af for sådan en gestus.

Det kan i mine øjne næsten ikke være mere Pippisk at stå frem med sådan en cocktail af fejl og mangler og pral og overdrivelser ABSOLUT uden hæmninger og med en selvfølgelig selvtillid bøjet i neon.

Tracey har også været opstillet til Turner Prize, hvor hun udstillede sin dobbeltseng som den var på Tate - inklusive tomme vodkaflasker på gulvet langs sengekanten, bremsestribede underbukser og sæd- og menstruationsplettede lagner.

Ved en anden Turnerprize event var hun medkommentator i en paneldiskussion bestående af overvejende neo-dekonstruktivistiske postmodernistiske kunstteoretikere.
Her havde hun vist indtaget mere end en halv flaske rom, da hun "dansede på en flok halvdøde mænds teorier" for afslutningsvis at vakle ud af studiet med et : "I wanna go home to my Mum".

PS. hvis ovenstående blogindlæg har ødelagt dit ellers uplettede indre billede af Pippi og du ikke ønsker det således - da læs skyndsomst baglæns tilbage til det punkt, lige før du begyndte at læse.

Så skulle det kogte æg blive råt, og alt være godt igen.