.... og godt NYT år. Go for it!

Hvordan mon det nye år vil tegne sig - med eller uden fregner?

Skal man forsøge at skabe sin egen virkelighed, som det er så populært at gøre for tiden?

For mit eget vedkommende kan jeg kun konstatere, at min skaben ofte bliver mere til skaberi end til egentlig skaben og under alle omstændigheder temmelig forudsigelig.

Desuden hører jeg til de dovent anlagte - jeg vil hellere overlade al skaberiet til Guderne, og så selv bruge min sparsomme energi på at vandre ad ukendte, snoede stier gennem mærkeligt vildnis uden anden vejviser end min næse og visheden om, at jeg før eller siden falder over mine egne ben og lander i en spunk.

I disse dage læser jeg Om at vandre af Henry David Thoreau - en lille perle af et essay, der blev skabt for 150 år siden før industrialiseringen og informationssamfundet florerede for alvor, men som med nærmest profetisk visdom er en fortaler for værdien af det ikke-menneskeskabte og ukultiverede land samt for at vandre som en eventyrer - altid ad ukendte stier i ukendt land.

Den hylder den vilde natur i såvel vores sind som i landskabet (eller rettere det ikke-skabte-land). En hyldest, der vel først for alvor bliver aktuel, når balancen er forvredet til fordel for det tæmmede og kultiverede i vores sind og landskab.

Så tak til ham og Pippi og alle andre anarkister, der minder os om at værne om "the Wild Thing"!

(mere om dette emne på who cares' blog)

Godt NYT (h)år til alle derude!!