26.10.08

Uddrag fra BOGEN

Her er nogle glimt fra bogen Pippi Power forfattet af Gitte Jørgensen, lay-outet og illustreret af Anne Mølleskov og udgivet på Schønberg.










24.10.08

Glimt fra receptionen i forbindelse med udgivelsen
af bogen Pippi Power - festen foregik i Villa Villakulla, hvor frk. Prusseluskis Pluttifikations Power Punch forvandlede folk fra nær og fjern.













24.9.08

PP-dag er den 8. oktober!

Så er bogen "Pippi Power" lige på trapperne, og det er snart tid at rushe ned til boghandleren.
Bogen er forfattet af Gitte Jørgensen, layoutet og illustreret af Anne Mølleskov og udgivet af Schønberg.
Pris 1 kr. pr. side plus 9 kr. i overskud, der går til "Foreningen til Frelse af Folk, der har fået PIPpi i Kasketten".
Dvs. ialt 249 kr. for 240 siders
PURE P**** P****.
Nyd den i selskab af en god kop kaffe i toppen af din nabos træ.

15.9.08

An ARMy of ARMs!

Det var selvfølgelig historien om dengang Pippi købte en ARM, der var inspirations-kilden til dette års Heltindestatuette (uddelt på Iværk08 og kréeret af undertegnede).

Statuetterne blev modtaget i stiv ARM, omend den interne Heltindeprismodtager Mette Alleslev måske havde haft mere gavn af en forloren fod.


Til gengæld faldt ARMEN på et tørt sted hos den eksterne Heltindeprismodtager Caroline Søeborg Ahlefeldt - enhver ved hvor meget vinkeri, der følger med en grevindetitel - det kræver sin (håndholdte) ARM!

Og jeg må tilstå, at jeg ikke kunne modstå fristelsen til selv at erhverve mig en ARM til at indgå i min samling af forlorne rekvisitter.
Dermed er vi ihvertfald 3 kvinder i Konge-riget Danmark til at danne en ARMé af ARMe.

A(R)MEN!

8.9.08

PP kom TRYKT fra start!





18.4.08

BLOG - L = BOG!

Denne BLOG går nu på PP-pension, og genopstår som BOG i efteråret 2008.
Gitte Jørgensen fylder bogen op med bogstaver, og undertegnede har rollen som grafiker på bogen -
og hvis ikke det er almindelig kendt ude i det ganske land, skal jeg hermed gøre opmærksom på, at dét at være grafiker nu om stunder, kræver sin quinde: man skal kunne klatre i træer og fotografere sig selv samtidig med at man har en kaffekande på hovedet. OG bearbejde det altsammen bagefter i Photoshop ved at køre det igennem et særligt Pippi-filter.
Desuden skal man kunne designe en helt ny skrifttype - emnet "Pippi Power" kræver simpelthen sine egne bogstaver i et antal sådan cirkus som på kinesisk.
Derudover skal en grafiker rette korrekturlæsernes rettelser og genindføre passende Freudianske slip's og fejl & mangler. Samt sørge for at siderne i bogen vender helt rigtigt forkert, og at bogen får den perfekte tykkelse fordi:
REKLAME: Hvis du ønsker mere skævhed i dit liv - den dér slags skævhed, der ikke er SÅ skæv, at man vælter, men tilpas skæv til at gøre livet sjovere - SÅ KØB "Pippi Power", når den udkommer til efteråret.
Én ting er sikkert - den vil blive årets bestseller inden for nakkestøtter til stjernekiggeri. Og hvis du stiller dig på den, kommer du en lille smule tættere på månen :-)
ZeeUzoon

26.3.08

PP-piller der værker og virker

Jeg vågnede fuldstændigt radbrækket op her til morgen og var gul og grøn og blå og pink over hele kroppen og havde ikke lukket et øje.

Jeg skulle lige til at række ud efter glasset med PP-piller, da jeg opdagede at hele miseren faktisk skyldtes, at jeg havde LIGGET oven på 1 PP-pille (foruden de sædvanlige 20-30 edderdunsdyner, en forloren arm og 2 kinesere) - så watch out out there! De er kraftfulde de PP-piller - både indvortes og udvortes!

Jeg var ellers lige så glad over, at der endelig var kommet en pille FOR og IMOD ALT undtagen vand i knæet. Men så let går det åbenbart ikke. Medusinen skal opbevares utilgængeligt for voxne og bør indtages udvortes, med omtanke, i afmålte doser og med et stort grin.

Så skulle der være en chance for at ihvertfald ens storetå bliver fyldt med Pippi Power.
Og det er ganske vist.

9.3.08

Om 2 forlorne fødder, 1 ditto arm samt et par træben


Da Pippi købte en forloren arm på side 83, var der som altid en GOD grund til det:

Man ved aldrig, hvornår man kan få brug for en ekstra arm, og det er under alle omstændigheder umådeligt praktisk at have 3 arme.

Det var sådan cirkus samme motivation, der fik mig til at købe et sæt forlorne fødder i Beijing Lufthavn for et par år siden.
Og ligesom Pippi havde jeg store problemer med at forklare damen i butikken, hvad det var, jeg ville have - i mit tilfælde skulle jeg forklare på mit lettere rustne kinesiske, at det var FØDDERNE og IKKE sandalerne (der sad på) jeg ville købe.

Jeg har siden haft stor glæde af at have mange fødder at stå & gå på og ikke mindst falde over: 2 biologiske, 2 forlorne af plastic og 2 træben. Man kan aldrig få for mange!


Trods min forudseenhed stod arme jeg alligevel her forleden i den forlegne situation, at jeg lige præcist manglede EN FORLOREN ARM (never underestimate the Pippi Bible!).
Jeg skulle udstille nogle af mine Håndkøbsmalerier til et CSR-arrangement i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og det siger sig selv, at håndkøbsmalerier kun kan udstilles i en hånd og ikke på en væg.
Hekla foreslog straks, at jeg henvendte mig på Designeriet, hvor de efter sigende skulle ligge inde med både kunstige arme og hænder.
Jeg endte med at klare mig uden - men læren er og bliver: Pippi rules! Sørg altid for at ligge inde med en ekstra forloren arm!
A(r)men!

22.2.08

Oh! Lykken er at være Tingfinder - eller at blive fundet!


Verden er fuld af ting, der kun venter på at blive fundet - og gerne af en rigtig Tingfinder.
Og er der noget skønnere end at ankomme til en øde ø i Bountyland og finde en hel strand fuld af - hvad andre ville kalde affald - men med Pippiske Tingfinderbriller bliver til et eldorado af guldklumper.
Hurrahhh!