Hver dag prøver man at finde den røde tråd og lykkes det, må man ofte konstatere at ens knæ ryster i utakt, når man forsøger at balancere på den.
Da er der kun ét at gøre:
eller rettere SIGE:
"Arme fremad STRÆÆÆK! Et, TOOO!"
Og lykkes det ikke at få knæene til at lystre, må man tage jokeren i brug:
"Til GEVÆÆÆÆÆR!"
Altsammen udførligt beskrevet på side 105, hvor Pippi skal til fint dameselskab og er GENERT. Og det forstår man godt, for selskab kan hurtigt blive til arrigskab, når gæsten vover at indtage den bedste lænestol.
Men faktisk er det ikke retfærdigt, for hele tiden har man i virkeligheden kun kæmpet med sin egen indre djævelskab: ANGST og BÆVREN
for:
- at falde forover
- at falde bagover
- at falde udenfor
- at falde næsegrus
- at falde ved siden af
- at falde på halen
eller absolut værst:
- at falde i ét (med tapetet)
Og da er det jo en lise, at man har side 105 at falde tilbage på.
Her er simpelthen opskriften på, hvordan man får modet til at gå på scenen:
med et "Afdeling HOLDT!" får man sin frygt og bævren nogenlunde under kontrol og kan marchere direkte ind og tømme flødekanden.
Tak til BAZAAR for absolute perfect music: "Ongo Bongo for den kræsne gane" fra Bazaar Live. Uhmmm!
10.10.07
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Jeg elsker den scene i Pippibogen du beskriver. Både om overvindelsen af generthed og at hun tager den bedste lænestol.
Det vil jeg selv gøre nu :-)
Lige den med lænestolen er interessant. Jeg kender én, der synes at Pippi i den situation er egoistisk og bestemt ikke et eksempel til efterfølgelse.
I mine øjne udlever pippi "bare" den egoisme, vi alle har, men har lært at undertrykke.
Hvis vi havde en bedre balance mellem det undertrykte og det udtrykte, tror jeg ikke vi behøvedes at have Pippi som rollemodel.
Send en kommentar